Sådan kan du fjerne tapet fra væggene
Hvad er den nemmeste måde at fjerne tapet på?
Hvordan fjerner man tapet? Svaret er ikke enstydigt. Der er nemlig flere forskellige måder, du kan fjerne gammelt tapet fra dine vægge. Du kan blandt andet bruge en tapetopløser, tapetdamper, brun sæbe, tapetridser eller fjerne det med skyllemiddel.
Med det rette udstyr kan du nemt fjerne tapet fra dine vægge, uden at du beskadiger laget.
I sidste ende afhænger løsningen af, hvilken slags væg og tapet, der er tale om. For eksempel er non-woven en moderne type tapet, som er meget nem at sætte op og fjerne igen. Det skyldes, at du blot kan trække den øverste overflade af tapetet af.
Er der tale om en “almindelig væg”, altså hverken gips eller rå beton, kan en tapetridser og tapetopløser ofte være nok udstyr. Skal du derimod fjerne tapet fra gipsvæg, kan du risikere at ødelægge væggen, hvis du benytter de almindelige metoder. Her kan tapetrenseren være den bedste teknik, selvom den er tidskrævende.
Der er altså flere måder at fjerne tapetet på. Vi forklarer dem hver især og vejleder dig, så du kan fjerne tapet effektivt.
Hvis du skal fjerne tapet fra en almindelig væg
Gamle tapeter på en almindelig kan sidde rigtig godt fast, og opgaven om at fjerne det kan virke som en lang kamp. Du behøver dog ikke give op. Med det rette udstyr kan du nemt fjerne tapet fra dine vægge, uden at du beskadiger laget.
Til denne guide skal du bruge en bred pensel, spartel, tapetstripper/tapetridser, tapetopløser og afdækningspap. Du kan bruge tapetridser og tapetopløser til alle typer tapet, blandt andet savsmuldstapet og hessian.
- Start med at dække gulvet af med afdækningspap eller afdækningsplast, så gulvet er beskyttet mod snavs.
- Begynd at ridse det gamle tapet med en tapetridser. Det gør, at tapetopløseren nemmere kan trænge ind i tapetet.
- Påfør tapetopløser – eller -opbløder – på væggen med en malerrulle. Brug sikkerhedsbriller, da det kan sprøjte, og lad det sidde så længe, som brugsvejledningen siger.
- Dæk væggen til med afdækningsplast. Det sidder automatisk fast og er med til, at tapetopløseren fordamper.
- Når tapetopløseren er væk, fjerner du plastikken og begynder at rykke tapetet ned. De steder, hvor tapetet ikke slipper helt, kan du løsne det med en tapetstripper eller med en bred spartel.
- Slut af med at feje eller støvsuge væggen, så den er fri for løse korn. Til sidst skal væggen blot tørre, og derefter er den klar til ny vægbeklædning.
Når du skal ridse eller skrabe tapetet af, så vær forsigtig med ikke at skrabe så hårdt, at der kommer skader på selve væggen. Sker dette, er du nødt til at spartle hele væggen op, og det er en krævende opgave.
Hvis du skal fjerne tapet fra gipsvæg
Ovennævnte metode fungerer ikke til gipsvægge, da du ikke kan få tapeten af, uden at det beskadiger væggen under tapeten. Du bør også undgå at dampe tabet, hvis din væg er lavet af gips, da det ødelægger laget under. I stedet er du nødt til at:
Vi anbefaler, at du bruger en spartel eller tapetskraber for at sikre dig, at de sidste rester af tapet er væk.
- Sætte nyt tapet oven på det gamle lag eller
- Sætte ny gipsplade på og tapetsere på ny
Skal du fjerne tapet fra betonvæg, kan du trygt bruge vores metode. Fordel tapetopløseren på væggen, og lad det trække i cirka 10 minutter. Herefter tager du din tapetskraber og fjerner tapetet. Gentag eventuelt processen et par gange, hvis tapetet sidder fast. Til sidst skal du bare rengøre og gøre væggen klar til en ny klat maling – eller nyt tapet.
Fjern tapet med skyllemiddel
Du kan faktisk fjerne nyere tapet med skyllemiddel. De fleste trin med skyllemiddel er nogenlunde de samme som i vores guide med tapetopløser. Den eneste forskel er, at du skal lave denne blanding:
Bland skyllemiddel og vand i forholdet 1 til 4. Hæld blandingen i en sprayflaske, og spray på væggen, eller fordel væsken på væggen med en ren klud. Lad opløsningen trænge ind i tapetet i et par minutter, indtil tapetet begynder at løsne sig. Bagefter kan du forhåbentlig trække det af i baner.
Vi anbefaler, at du bruger en spartel eller tapetskraber for at sikre dig, at de sidste rester af tapet er væk. Ligesom i vejledningen ovenfor slutter du af med at feje eller støvsuge væggen.
Du kan se alle vores rensemidler her.
Den gammeldags løsning med brun sæbe eller damp
Vil du gerne skære ned på kemikalier og passe bedre på naturen? Så behøver du ikke tage skrappe midler i brug for at fjerne tapetet.
Du kan blandt andet bruge tapetafdamper. Den er dog mere tidskrævende, da du kun kan dampe et mindre område ad gangen. Derfor er en tapetafdamper ikke ideel til dig, der skal ordne mange vægge.
En anden måde at fjerne tapet på er at ved at blande brun sæbe op med vand, som du for eksempel sprayer på og lader sige i nogle timer. Den sidste og tredje mulighed er at give tapetet noget vand med en svamp og lader det sidde i nogle timer, inden du flår tapetet af. Denne mulighed er dog heller ikke nær så effektiv som tapetopløser – undlad også at bruge vand-metoden på gipsvægge.
Fjern nemt tapeten i dag