5 gaveidéer til din handyman
Find en perfekt gave til gør det selv-manden
Hvad er en god gave til handymanden? Svaret kan være svært at finde. Mange mænd melder nemlig ud, at de ikke rigtig ønsker sig noget. Det stiller dig som gavegiver i en lidt besværlig situation. Især hvis du skal finde en gave til manden, der har alt.
For at give dig selv en nem start er det derfor en god idé først at afdække hans præferencer. Hvad enten du gerne vil overraske din partner, din far, bedstefar eller din ven med en dejlig gave. Så kan du bedre indsnævre områderne.
Har du en handyman derhjemme? Så er nyt værktøj naturligvis en oplagt gave
Når du har gjort det, kan du kigge nærmere på vores gode gaveideer til handymanden. Forslagene er også oplagte som inspiration til dig, der selv skal komme med ønsker. Så bliver ønskesedlen måske også lidt nemmere at skrive. Og du undgår at aflevere et blankt stykke papir.
1. Find det bedste værktøj i gave
Har du en handyman derhjemme? Så er nyt værktøj naturligvis en oplagt gave. Også selvom han måske har en masse i forvejen. For den typiske gør det selv-mand kan aldrig få nok udstyr. Der er altid lige et stykke værktøj, som det vil være fedt at eje. Der er heller ikke nogen redskaber, der holder for evigt. Måske skal der derfor noget nyt til? Det kunne være:
- Nye høreværn
- Praktisk måleværktøj
- Smart skrue- eller boremaskine
- Alsidig vinkelsliber
- Ordentlig plæneklipper
- Udstyr til at højne sikkerheden
Er du helt på bar bund i forhold til, hvilket værktøj du skal forære? Spørg vedkommende. Det kan være, der er noget konkret el- og akku-værktøj, han ønsker sig. Hvis han ikke giver noget brugbart svar, kan du blive inspireret med en tur i hans værksted. Måske opdager du, at han har så mange ting, at et værktøjsbælte eller en værktøjskasse er en god gaveidé.
Du kan også tage et kig på vores store udvalg af håndværktøj og blive inspireret. Her er der alt fra svensknøgler til hammere. Tag eventuelt en snak med vores erfarne kundeservice for at finde ud af, hvilket værktøj der hitter lige for tiden. Hvis du vil være helt sikker, kan du altid forære ham et gavekort. Så bestemmer handymanden selv, hvad han køber.
2. Overrask din handyman med grej og sjove gadgets
Hvem elsker en sjov gave, der også er praktisk? Svaret må da være en handyman. Gaven kan han nemlig bruge til sine projekter og samtidig blive fascineret af den moderne teknologi. Det kan være alt fra en kraftfuld pandelampe til en effektiv bevægelsessensor. Eller hvad med en trafikalarm, hvis han tit er ude at køre? En perfekt gave til ham, der vil undgå irriterende bøder.
Vælger du at købe grej til ham, der har alt, er det en god idé at finde noget, der passer til hans hobbyer. På den måde kan du bedre matche gaven med det, han elsker at bruge tid på.
Er han for eksempel vild med at bade i havet, så en solopvarmet havebruser måske fantastisk gave. Er han mere typen, der bruger en del tid i haven? Forkæl ham med nogle nye og moderne haveartikler, så arbejdet bliver nemmere.
En gør det selv-mand har typisk i forvejen alt. Derfor kan en sjov gave til ham også være en personlig gave. Overvej for eksempel en plakat med et morsomt citat på. At en gave er personlig betyder, at gaven vil sætte særlige følelser i gang hos dig og hos modtageren af gaven. Derfor vil personlige gaver også ofte være nogle af de bedste gaver, du kan give.
3. Giv ham holdbart arbejdstøj
En oplagt gaveide til en gør det selv-mand er naturligvis noget godt arbejdstøj. Mange projekter og opgaver kan nemlig hurtigt slide på tøjet. Og det vil være ærgerligt, hvis der kommer snavs på den fine skjorte eller T-shirt. Derfor er nyt arbejdstøj en genial gave til mange mænd.
Sådan vælger du tøjet
For at finde tøjet, der passer til ham, bør du tænke over dets formål
- Er tøjet primært til havearbejde?
- Arbejde på værkstedet?
- Til at holde ham varm i vintermånederne?
- Undersøg det. På den måde har du nemmere finde noget smart tøj, som passer til gør det selv-mandens behov
Hos LavprisVærktøj har vi for eksempel et stort udvalg af tøj fra mærkerne Geyser og ID Identity. Begge er gode bud på billigt arbejdstøj, da deres modeller både er komfortable og nemme at bevæge sig i. Arbejdstøjet kan desuden beskytte handymandens hud imod træspåner eller gnister, når han arbejder.
Men du behøver ikke vælge decideret beklædning. Du kan også glæde ham med nyt sikkerhedsudstyr eller et par robuste sikkerhedssko. Det giver mindre risiko for alvorlige ulykker, når den nye terrasse bliver lavet. Og du kan være mere sikker på, at gør det selv-projektet bliver færdigt uden skader.
4. Glæd din handyman med øl, vin eller spiritus
Det virker måske stereotypt at foreslå drikkevarer med alkohol i til mænd. Ikke desto mindre er øl, vin og spiritus klassiske bud på gode gaver til gør det selv-manden. Fordelen er også, at udvalget er enormt stort. Du kan derfor finde lækre drikkevarer til enhver smag.
Hvis alkohol alene virker som en kedelig gaveidé, så kan du kombinere det med en oplevelse
Kan han for eksempel godt lide at nyde en god flaske vin i hyggeligt selskab? Eller har han en favoritøl? Så kan du overveje, om gaven til ham skal være en ny flaske, han ikke har prøvet før. Dermed kan han udvide sin horisont og ikke købe den samme rødvin, han i forvejen kender.
Hvis alkohol alene virker som en kedelig gaveidé, så kan du kombinere det med en oplevelse. På den måde bliver gaven til din handyman også mere personlig. Find for eksempel forskellige destillerier eller bryggerier, der tilbyder prøvesmagning. Her kan han - sammen med dig - blive klogere på de forskellige smagsnuancer, mens smagsløgene bliver forkælet. Det er en sjov og anderledes gave til gør det selv-manden.
Du skal blot sørge for, at han kan komme hjem igen, da han ikke selv må køre.
5. Oplevelser er den personlige gave til manden
Og apropos oplevelser. Hvis der er noget, der siger ‘personlig gave’, så må det være en aktivitet for to eller flere. Her kan I nemlig skabe nogle nye minder sammen, som I kan glæde jer over i mange år. For at dette kan blive en succes, bør du dog tænke over, hvad han interesserer sig særligt for.
Har din handyman for eksempel fine smagsløg og smag for gourmetmiddage? Så er det oplagt at invitere ham til en gourmetaften. I kan også selv stå for at lave maden med et kursus i saftige bøffer og god sovs. Er han mere til kaffe eller jagt, kan du også give kurser i barista og undervisning i at fange fisk. Mulighederne er mange.
Hvis oplevelsen gør, at han bliver endnu mere hooked på en af de mange interesser, som en handyman ofte har, så har du da måske givet ham den perfekte gave. Og den behøver ikke engang koste mange penge. Kun du ved, hvad der er den bedste personlige gave til din gør det selv-mand. Du har med andre ord helt frie hænder.
Få flere gode tips og råd i vores hjælpsomme gør det selv-artikler.
Derfor bør du give værktøj i gave
Mange mænd er vilde med nyt “legetøj”
Han kan komme af med sit slidte udstyr
Forbedret værktøj gør opgaven nemmere
Gode gaveideer til manden der har alt