Pleje af græsplæne: Sådan får du en flot have
Drømmer du om en grøn græsplæne, der er lige så flot som en golfbane? Så kræver det indsats fra dig. Med lidt tålmodighed og god pleje året rundt kan du heldigvis nå rigtig langt. Følg vores tips til, hvordan du vedligeholder græsplænen i de forskellige årstider.Mos, bare pletter, ukrudt og høje græsstrå, der vokser vildt. Selvom det er skønt at have en have, så er det de færreste af os, der orker havearbejdet. Ikke desto mindre er vedligeholdelse af græsplænen nødvendigt, hvis du vil opnå den perfekte have. Især mos kan være med til at forhindre din græsplæne i at gro sig pæn og grøn.
Men hvilke metoder og virkemidler er nødvendige for at få en pæn have - og er der nogle perioder på året, der er bedre til at pleje græsset end andre?
Hvordan får jeg en flot græsplæne?
For at få en sund og flot græsplæne er der ni gode råd, du bør følge, hvis du vil have en græsplæne, du kan være stolt af.
- Fjerne mos og ukrudt
- Så nyt græs
- Plej græsplænen med gødning
- Slå græsset ofte
- Ikke glemme græsplænens kanter
- Vand en gang imellem
- Fjern visne efterårsblade
- Giv plænen kalk efter behov
- Brug det rette udstyr
1. Fjern mos og ukrudt
Mos og ukrudt er med til at skabe dårligere vækstbetingelser for selve græsset. Første skridt er derfor at starte hvert forår med at fjerne mos og et lag af dødt plantemateriale, der ligger øverst på jorden. Du kan bruge en almindelig rive til dette, men du kan også gå efter en ukrudtsbrænder, hvis du for eksempel har mindre ukrudt mellem dine fliser.
Har du meget mos i din græsplæne, kan du komme det til livs med en vertikalskærer eller plænelufter. Den fjerner både mos og plantelag med små fjedre eller små knive. Maskinen laver også små huller i jorden, når du kører dem over plænen. På den måde kommer der ilt til græssets rødder og mulighed for, at næring og vand trænger optimalt ned i jorden.
Det er vigtigt, at du ikke bruger din vertikalskærer, før græsset gror. Det vil sige efter, du har klippet plænen de første par gange om foråret. Du kan også vente til august. Så får du glæde af dit hårde arbejde året efter. Sørg for, at du skifter retning, hver gang du vertikalskærer – ligesom når du klipper græsset. Du skal også gå diagonalt ind i mellem.
2. Undgå gule og tomme pletter
Efter at have fjernet mosset og dødt græs kan du ende med en masse bare pletter i græsplænen. Det kan du genoprette ved at så nye græsfrø, så hele græsplænen bliver grøn igen. Bland gerne frøene sammen med lidt jord og sand for at få et endnu bedre resultat.
Vi anbefaler, at du venter med at så, indtil jorden er 12-15 grader varm. Græsfrø har nemlig brug for fugt og varme for at spire. Sørg derfor for at give græsplænen vand, hvis ikke der kommer regn i perioden.
Se også: Sådan renser du dine udendørs fliser.
3. Giv græsplænen næring
Gode vækstbetingelser og den rette mængde næringsstoffer er afgørende for, at dit græs vokser. Det kan du sikre ved at pleje din græsplæne ved hjælp af gødning. Du kan både vælge at gå efter organisk eller uorganisk gødning. Det er op til dig, hvilken type gødning du benytter. Det vigtigste er, at gødningen tilfører de rette næringsstoffer til din plæne.
Organisk gødning stammer fra dyr eller kompost og skal ikke spredes helt så ofte, da det er mere langtidsvirkende end kunstgødning. De fleste græsplæner har kun godt af organisk gødning én om året – gerne i april. Benytter du dig af uorganisk gødning (også kaldet NPK-gødning), virker det bedst i små mængder flere gange gennem sæsonen. Giv gødningen i tørt vejr og på tørt græs, da den ellers kan svide græsset.
4. Slå græsset i den rigtige højde
Når græsset begynder at gro, kan du klippe det en-to gange om ugen fra sidst i marts til sidst i oktober. Dog bør du sørge for, at græsset har en klippehøjde på seks-syv cm. I foråret og efteråret skal græsset helst ikke være kortere end fire cm. Hvis du klipper græsset for meget ned, får mosset nemlig gode betingelser og risiko for gule pletter.
Er der tørre perioder med temperaturer over 25 grader, kan du redde græsset mod udtørring ved at sætte græsslåmaskinens klippehøjde lidt op. Højere græs vil nemlig sætte længere rødder. Og det vil gøre græsset i stand til bedre at klare en periode med tørke.
Når den gennemsnitlige temperatur nærmer sig syvºC, er det tid til at klippe græsset for sidste gang. Lad det afklippede græs ligge på plænen. Det giver nemlig næringsstoffer til jorden. Se også alle vores billige plæneklippere her.
5. Glem ikke kanterne i haven
Vil du gerne pleje græsplænen uden de store anstrengelser? Så kan en langhåret græsplæne se ret pæn ud, hvis du blot har rettet kanterne pænt af. Hvis du går uden om kanterne, risikerer du nemlig, at græsset efterhånden vokser ind i bedene.
Det er faktisk vigtigt, at du får styr på græsset ude i siderne i tide. Ellers vokser det ind i bedene. Og så skal du bruge lang tid på at luge det ud igen.
Vi anbefaler, at du spænder en snor ud, der hvor du vil skære kanten. På den måde sikrer du dig, at den bliver lige. Derefter sætter du spaden lodret ned og "vipper" græstørven op. Græstørven kan du putte i kompostbunken.
6. Vand græsset få gange og grundigt
Er du i tvivl om, hvor ofte du skal vande græsset? Da det normalt regner meget i Danmark, behøver du som regel slet ikke at vande din græsplæne. I tørkeperioder dør græsset heller ikke og vil næsten altid komme sig, når det regner. Du behøver derfor ikke vande din plæne.
Har du alligevel svært at ved se græsset visne? Skal du vande det, inden det begynder at blive gult. Vær dog opmærksom på, at hyppig vanding af græsplænen kan have en mærkbar effekt på din vandregning. Kan du bruge opsamlet regnvand, kan du til gengæld vande med god samvittighed.
Du får det bedste resultat ved at vande sjældent og grundigt. Det vil sige cirka 20 liter vand ad gangen pr. kvadratmeter, hvilket svarer til 20-30 mm regn. Undgå at overlade arbejdet til et automatisk sprinkler-system, da den lille smule vand ikke hjælper redder rødderne for udtørring.
Find haveslanger og tilbehør her hos os.
7. Kom af med visne blade
Mange haveejere har også et eller flere træer i deres have. Det betyder som regel også visne blade om efteråret, der ender på jorden. Desværre vil der under bladene altid være en høj fugtighed, hvilket skaber vækstbetingelser for skimmelsvamp og mos. Græsset får heller ikke nok lys hele vinteren.
Riv derfor visne blade væk fra plænen om efteråret (for eksempel i oktober). Smid dem ind under buske og træer eller på komposten. Hvis der kun ligger et tyndt lag blade på plænen, kan du klippe dem i små stykker med plæneklipperen.
Generelt set har din græsplæne ikke brug for så meget pleje, når vejret begynder at blive dårligere. Det skyldes, at jorden bliver koldere. Dermed vokser græsstråene ikke så hurtigt.
8. Tjek jordens pH-værdi og surhedsgrad
Den rette pleje af græsplænen kan også betyde tilføjelse af kalk - helst efter sidste klipning og senest i december. Kalken hæver nemlig jordens surhedsgrad (det vil sige pH-værdien). På den måde får græsset endnu bedre betingelser for at vokse og klare sig hele året.
Den optimale pH-værdi er på mellem seks og syv. En græsplæne med lav værdi trives dårligt og vil have større risiko for at blive angrebet af mos. Det betyder, at dit græs ikke vokser optimalt, hvorfor du ikke kan få en flot og grøn græsplæne.
Du skal derfor altid tjekke surhedsgraden i jorden, før du kalker. Græsset kan nemlig ikke optage næring, hvis pH-værdien er for høj eller for lav.
9. Brug det rette udstyr til at pleje græsplænen
Som du nok har bemærket, kræver vedligeholdelse af græs et større stykke arbejde - der skal mere til end blot at fjerne mosset en enkel gang eller slå græsset et par gange om ugen.
Ikke desto mindre kan du gøre det nemmere for dig for selv - og skabe et bedre resultat - hvis du har udstyret i orden. Gå på opdagelse i vores store udvalg af redskaber til hus og have.
Om sommeren bruger mange husejere tiden på at for eksempel slå græsset. Her har du for en god græsslåmaskine til at fjerne et par centimeter af græsstråene. Hvis din plæneklipper er sløv, risikerer du gule, flossede ender på dit græs, fordi det bliver slået over i stedet for at blive skåret over.