Sådan kan du fjerne rust fra værktøj
Ved at fjerne rust på dit værktøj, kan du forlænge dit værktøjs levetid. Men hvordan gør man? Læs vores vejledning her.Hvordan fjerner man rust fra værktøj?
Der er flere måder, hvorpå du kan fjerne rust fra værktøj. De mest almindelige metoder er ved hjælp af skrap kemi eller husholdningsmidler.
Det er meget almindeligt, at alt håndværktøj med tiden bliver udsat for rust, hvis du ikke plejer og opbevarer det korrekt
Den bedste løsning til at fjerne rust er dog forebyggelse. På den måde vil udstyret ikke nå at tage skade, og du slipper for at skulle i gang med et større rengøringsarbejde. Derved holder dit værktøj også så længe, at du kan tillade at købe kvalitet i stedet for det billigste.
Det er meget almindeligt, at alt håndværktøj med tiden bliver udsat for rust, hvis du ikke plejer og opbevarer det korrekt. Blandt andet er kombinationen af ilt, vand og jern med til, at værktøjet hurtigt ligner en bunke rustent metal.
For at forhindre rust bør du derfor opbevare alt metalværktøj i et rum, hvor luften ikke er fugtig. Derudover er det en god idé at skylle værktøjet og tørre det af efter brug, hvis der for eksempel er kommet olie eller fedtpletter på.
Fjern rust med kemiske midler og knofedt
Der er flere kemiske midler, der kan hjælpe dig med at fjerne rusten på værktøjet. Midlerne bliver normalt lavet ved hjælp af oxalsyre eller fosforsyre, der er farlige for huden. Sørg derfor for, at du tager alle nødvendige forholdsregler og bruger gode handsker, før du renser den rustne overflade.
-
En populær løsning er at vaske værktøjet med en mild syre fortyndet op med vand – eksempelvis 250 ml citronsyre eller hvid eddike og 250 ml vand. Læg værktøjet i blød i et par timer eller to til tre dage. Skyl efter med koldt vand, og tør værktøjet godt af med en ren klud. Almindelig eddike vil også virke.
-
Du kan også fjerne rustne pletter med fast brun sæbe eller krystalsæbe. Påfør et lag af sæben på det angrebne område, og skrub det med en svamp eller en fugtig klud. Når pletterne er opløste, skyller du værktøjet og tørrer det af med et stykke stof.
-
En tredje mulighed er at bruge andre værktøjer til at skrabe det rustne område – for eksempel skruetrækkere, ståluld og lignende. Dette indebærer en masse knofedt og hårdt arbejde, men det er dog muligt. Bagefter skal du bruge sandpapir med fint korn for at fjerne eventuelle ridsemærker.
-
En fjerde mulighed er at bruge specielle olie og rensevæsker. Måske har du allerede noget stående i dit værksted. Det kan være f.eks. være Tec7 universal olie, eller noget tilsvarende, som hjælper imod at bekæmpe rust angreb. En god ide er også, altid at smøre sit værktøj ind i den specielle olie, efter man har brugt og renset værktøjet.
Som regel vil disse metoder være nok til, at rusten løsner sig og falder af, samt olien vil være med til at vedligeholde dit værktøjs beskyttelse imod rustangreb.
Fjern rust med ingredienser fra hjemmet
Hvis du gerne vil undgå skrappe metoder til at fjerne rusten, er der flere husholdningsmidler, du kan bruge i stedet. De kan være lige så effektive, men du skal formentlig bruge lidt mere knofedt.
-
Blandt andet er er flere, der anbefaler cola til at fjerne rust. Det skyldes, at colaen indeholder syre. Alt du skal gøre, er at lægge værktøjet i cola i et par minutter. Vær opmærksom på, at der er farvestoffer i sodavanden, og at du skal rense værktøjet godt bagefter. Nogle smører i stedet lidt ketchup på pletterne og lader det trække natten over.
-
Lime og salt kan også være en effektiv metode til at redde det rustne værktøj. Drys lidt salt over området, der er rustet. Det skal være helt dækket til. Pres derefter en lime over det hele. Lad værktøjet stå i cirka tre til fire timer, før du skrubber rusten af. Du kan også bruge en citron på samme måde.
-
En tredje mulighed er bagepulver. Bland vand og bagepulver i en tyk pasta, og spred pastaen over hele metallet. Sørg for, at de rustne pletter er godt dækket til. Lad blandingen sidde på værktøjet i en times tid, før du skraber den rustne pasta af med ståluld eller en gammel tandbørste.
Når du har fjernet rusten, bør du altid vaske værktøjet med rindende vand og tørre det grundigt af med en køkkenrulle, en tør klud eller føntørrer. Så undgår du mere oxidering. Og derefter smøre det ind i en et meget tyndt lag universal olie, som beskytter værktøjet.
Hvad er rust, og hvorfor opstår det?
Rust er en kemisk reaktion mellem jern, ilt og vand. Du kan typisk genkende rust ved, at det har en rødlig og gullig farve, men det kan også gå helt hen i brun og næsten sorte nuancer. Bliver dit værktøj eller andet metal angrebet af rust, er det altså meget tydeligt at se.
Rust opstår, fordi jern, ilt og vand har mulighed for at reagere med hinanden. Hvis du for eksempel har værktøjet udenfor i længere tid, vil fugt og regn lægge sig på overfladen. Ilten i vandet vil her gå i forbindelse med jernet i metallet. Bagefter begynder kombinationen at danne rust. Med tiden bliver jernet stille og roligt nedbrudt.
Du kan dog undgå at komme så langt ved simpelt at holde dine værktøjer rene og opbevare dem et tørt sted
Når der først er opstået rust på dele af værktøjet, så kan det sprede sig videre derfra i løbet af ganske få dage – og behandlingen imod rust begynder at haste. Gør du ikke noget ved det i længere tid, vil rusten angribe materialet i en grad, så du til sidst kan hive hele flager rustent jern af overfladen. Skaller metallet, kan du ikke længere nå at redde det.
Du kan dog undgå at komme så langt ved simpelt at holde dine værktøjer rene og opbevare dem et tørt sted. Helst i en værktøjskasse eller et skab på værkstedet. Rust kan nemlig ikke opstå alene ved brug af ilt og jern. Der skal også være vand til stede.