Bajonetsave
3 tips når du arbejder med bajonetsav
Forebyg splinter i træ ved at sætte en god, kraftig tape på skærelinjen – eller vend ”forsiden” nedad, da oversiden flænses mest.
Afprøv hastigheder på stumper af affaldstræ – eller andet materiale – så du får indstillet din bajonetsav korrekt.
Spar på kræfterne og lad saven gøre arbejdet. Du nedsætter klingens hastighed, hvis du lægger for stor kraft bag.
3 opgavetyper hvor bajonetsaven brillerer
Nedrivning og nedbrydning – Brug bajonetsaven, når du skal i gang med større nedrivningsopgaver. Den kraftige motor og lange klinge gør bajonetsaven i stand til at skære gennem langt de fleste materialer.
Tag saven med i haven – Når det er tid til at beskære træer og buske i haven, er det også bajonetsaven, der skal frem – ligesom den er god, hvis du skal rive et hegn ned.
Ud- og bortskæring – Skal der skæres hul til et nyt vindue, en dør eller måske en trappe op til loftet, er bajonetsaven uundværlig, og hvis du har brug for at fjerne en hel væg, så klarer saven også det.
-
1
Hvad er en bajonetsav?
En bajonetsav kan sammenlignes med en stiksav, men her er klingen monteret i fronten som en "bajonet". Bajonetsave findes til almindelig 230 V strøm, og i mere moderne udgaver med batteri. Hvis du vælger den rette klinge, kan saven skære i næsten alle materialer.
-
2
Hvad bruger du en bajonetsav til?
Bajonetsaven har mange anvendelsesmuligheder, men bruges ofte til nedrivning af materialer i træ og metal og til meget grove tilskæringer. Saven giver et groft snit, og egner sig ikke til at lave præcise tilskæringer. Bajonetsaven har masser af kræfter, og skærer igennem næsten alle materialer.
-
3
Hvor ofte skal du skifte bajonetsavklinge?
Hyppigheden for klingeskift afhænger fuldstændig af de materialer, som du skærer i. Når du kan mærke, at saven bliver svær at styre, eller du skal presse meget hårdt for at drive saven frem, er det tid til at skifte klinge. Du kan ofte se, at tænderne på klingen er nedslidte og sløve.
-
4
Hvilken klinge skal jeg bruge til min bajonetsav?
Det korte svar er, at du skal bruge den bajonetsavklinge, som passer til det materiale, du skal arbejde i. Bajonetsaven er således konstrueret, at den kan klare langt de fleste saveopgaver, men for at sikre, at du ikke kommer til at beskadige din bajonetsav eller dens klinger – eller dig selv! – er det vigtigt, at klingen matcher materialet. Hvis der følger en eller flere klinger med til din bajonetsav, vil de typisk være egnet til træ og/eller metal, så hvis du f.eks. ved, at du skal i gang med