Rundsave
De tre typer af rundsave
Rundsave med ledning – Typisk lidt billigere end de batteridrevne rundsave, men kræver, at du har konstant adgang til strøm, når du skal bruge den.
Rundsave med batteri – Giver dig mulighed for at tage din rundsav med op på en stige, korte en taglægte af eller lignende, når du ikke er afhængig af at være i nærheden af en stikkontakt
Bordrundsave – Hvis du har en fast plads på dit værksted og ofte har brug for at skære i en plade, lægte el. lign, så er en bordrundsav fantastisk at have. Du får et stabilt sted at arbejde og kan nemt skære helt præcist.
-
1
Hvordan bruger du en rundsav?
En håndrundsav er en transportabel sav, der kan bruges overalt. En rundsav bruges til at skære forskelligt plademateriale i mindre stykker, eller til at flække brædder, stolper og lignende. Ved at montere anslag på saven, kan du skære materialer i præcise mål.
-
2
Hvilken type rundsav skal du vælge?
Afstem med dig selv, hvor meget du kommer til at bruge din rundsav og tænk over, hvad du typisk vil bruge den til? Er dit behov begrænset, kommer du langt for få penge med en eldrevet rundsav, mens en akku-rundsav giver dig en større fleksibilitet i forhold til, hvor du kan stå og arbejde. En bordrundsav optager meget plads og giver kun mening, hvis du har et værksted eller lignende, hvor saven kan stå fremme fast.
-
3
Hvad er forskellen på en dyksav og en rundsav?
Dyksaven minder meget om rundsaven, men adskiller sig bl.a. ved, at dyksaven kan starte snittet midt på en flade. Ved hjælp af en føringsskinne kan du skære meget præcist - både vinkelret og på skrå. Dyksaven kan skære helt tæt til lodrette flader, som f.eks. helt ud til en væg.
-
4
Hvilken klinge til rundsav?
Rundsavens klinge skal passe til det materiale, der skal skæres i. Til grove tilskæringer kan du vælge en klinge med store tænder, mens finere tilskæringer kræver en klinge med flere og mindre tænder, som giver et pænere snit. Der findes også klinger til f.eks. metal og beton.
-
5
Hvordan udskiftes en klinge til en rundsav?
Start med at tage ledningen og batteriet ud på din akku. Afhængig af modellen er der en låsefunktion, som skal holdes inde, og du kan derefter låse spindlen. Med den medfølgende nøgle kan du dernæst låse klingen op. Så tager du den nedre beskyttelsesskærm tilbage og løfter forsigtigt klingen af. Derefter indsætter du den nye klinge. Tjek, at tænderne peger i samme retning som de pile, der sidder på beskyttelsesskærmene. Skru nu bolten i igen og spænd den, mens du igen låser spindlen.