Rystepudsere
-
1
Hvad er en god rystepudser?
En god rystepudser skal have en sål, der passer til emnet, som skal slibes. Ved store flader skal du vælge en rystepudser med stor sål, og til mindre emner kan sålen tilsvarende være kortere og smallere. Rystepudseren skal have en god og kraftig motor, der kan sørge for konstante rystelser og slibebevægelser.
-
2
Hvad bruger du en rystepudser til?
En rystepudser er god til slibning af mindre stykker træ, hvor der ikke skal slibes for meget materiale af. Rystepudseren egner sig godt til at slibe træ inden maling eller til at slibe træ rent for lak eller maling, inden der skal males på ny. Den lille slibemaskine kan også bruges til slibning af vægge inden opsætning af tapet.
-
3
Hvad er forskellen på en rystepudser og en excentersliber?
En rystepudser har en firkantet sål, som sliber ved at sålen med slibepapiret rystes frem og tilbage. En excentersliber har en rund slibesål, og bruger også rystelser til slibningen. Excentersliberen har dog den fordel, at sålen også roterer om sin egen akse og dermed skaber en mere effektiv slibebevægelse.
-
4
Kan man slibe gulv med en rystepudser?
Rystepudseren egner sig bedst til mindre slibeopgaver, og den egner sig derfor ikke til f.eks. gulvslibning eller slibning af andre større flader. Rystepudserens slibeflade er for lille, og motoren er ikke kraftig nok til store slibeopgaver. Til gulvslibning anbefales en stor gulvsliber, som giver det bedste resultat.