Spidstænger
3 fordele ved de fantastiske spidstænger
Stor anvendelighed
Med en spidstang kan du gå i krig med et utal af forskellige opgaver, såsom at bukke og holde ting eller f.eks. hive søm og hæfteklammer ud af emner, hvor de ikke længere er ønsket.
Mange størrelser
Du kan altid finde en spidstang, der passer til den opgave, du skal i gang med, for spidstænger fås i mange størrelser og med både kort og langt næb.
Særlige funktioner
En spidstang er ikke bare en spidstang, da du har mulighed for at tilvælge forskellige smarte funktioner, som f.eks. bøjede kæber eller kæber med skær, der kan klippe hårde trådtyper som ståltråd over.
-
?
Hvilke tænger findes der?
Der findes rigtigt mange forskellige tænger, som kan benyttes til et utal af forskellige formål. Nogle af dem er selvfølgelig mere specialiserede end andre, men en stor del af dem vil være gode at have i både det professionelle og det private værktøjssortiment. Af nogle af de mest anvendelige og anvendte tænger kan nævnes: rørtang, knibtang, skævbider, universaltang, papegøjetang, fladtang – og så selvfølgelig spidstangen.
-
?
Er der forskel på spidstænger?
Ja, der er så afgjort forskel på spidstænger. Derfor giver det også mening, at du på forhånd ved, hvad du skal bruge din spidstang til, før du køber en. Det kan også være, at én ikke er nok, da du måske både har brug for en spidstang med lige og én med bøjede kæber. Eller måske giver det mening for dig både at have en spidstang med skær og en uden, så du kan veksle imellem dem alt efter opgavens karakter. Skal du udføre elektrikeropgaver, vil en isoleret spidstang være et must.