Stilladser
Hos LavprisVærktøj.dk har vi et godt udvalg af forskellige typer af stilladser, udbygningssæt, forhøjelsessæt, støtteben med mere. Vi forhandler ren kvalitet med Zarges og Jumbo stilladser, hvor brugervenlighed og sikkerhed er i top, så du trygt kan bestille dit nye, praktiske stillads allerede i dag.
3 typer af stilladser
Foldestillads
Et foldestillads har, som navnet antyder, foldbare elementer, hvilket gør det til et utroligt nemt og mobilt stillads at have med at gøre.
Rullestillads
Med et rullestillads har du muligheden for nemt at rykke rundt på stilladset, mens det stadig er samlet, da kombinationen af hjul og en let konstruktion, gør det flytbart.
Hobbystillads
Et hobbystillads er typisk et mindre stillads, der er ideelt til, når vinduerne skal males, eller tagrenderne skal renses.
-
?
Hvor højt må du bygge et stillads?
Et stillads kan bygges i den højde, du har brug for, forudsat at du vælger den rigtige stilladstype. Bukkestilladset er det mindste, og er ca. 1 meter højt. Rullestilladset er det mest brugte til privat brug, og kan uden problemer bygges 10 m højt. Skal der bygges højere, anbefales et rigtigt facadestillads. Vær opmærksom på, at du ikke må bygget et stillads, der er højere end 3 meter, hvis du ikke har en særlig stilladsuddannelse.
-
?
Hvor længe må et stillads stå?
Der er som sådan ingen regler for, hvor længe et stillads må stå. Det er dog en god ide, ikke at have stilladset stående i længere tid, end der er brug for det. Ellers risikerer du, at det vælter i en storm og beskadiger mennesker, bygninger og andre genstande i nærheden af stilladset.
-
?
Hvornår skal der bruges stillads?
Som udgangspunkt skal du bruge et stillads, når du ikke kan nå fra jorden, og der er brug for at bevæge sig mere til siderne, end du kan nå fra en stige. Arbejdstilsynet foreskriver derfor, at du skal bruge et stillads med korrekt afskærmning, så snart du skal arbejde i længere tid i højder over 2 meter.
-
?
Hvor højt oppe må jeg stå uden rækværk på et stillads?
Reglerne i forhold til stilladser siger, at så snart, du er oppe i 2 meters højde (ståhøjde), skal dit stillads være forsynet med gelænder og fodlister.
-
?
Må jeg selv opstille mit stillads?
Hvis dit stillads opnår en højde på over 3 meter, skal dit stillads opstilles af en sagkyndig person, hvilket vil sige, én person som har gennemført et såkaldt stilladskursus.